Rådgivning og forberedelse til overfladebehandling
Bestil teknisk rådgivning og få hjælp til at finde den rigtige løsning. Find tekniske datablade og specifikationer for forberedelse af emner til overfladebehandling.

Gør emnerne klar til overfladebehandling
Forberedelse af emner til overfladebehandling
Rengøring af overflader
Rester af belægning fjernes inden behandling, som f.eks. lak, maling, lim, tape, svejsespray, fastbrændt olie, eksisterende el- eller varmforzinkning.
Grater, spånerester og kraftige glødeskaller skal være fjernet fra emner og emballage.
Behandling af overflader
Svejsninger skal være glatte, pæne og fri for svejsepore for godt resultat. Evt. slagger, sprøjt og oxidhinde skal fjernes.
Emner i støbegods* skal slyngsrenses eller sandblæses inden fremsendelse, så emnerne er rene og uden rustdannelse.
*Det anbefales, at godkendte prøver forelægger inden endelig produktion.
Huller til ophæng og dræn
Emnerne skal forbores med afløbs-/skyllehuller og ophængsmuligheder.
Bundhuller skal afproppes* , da kemiudtræk kan skade overfladebehandlingen.
*Cylindriske huller kan afproppes med silikoneproppe, mens gevindhuller afproppes med bolt og pakningstape.
Pakning af emner til forsendelse
Brug paller eller rammer, så forsendelsen er nem og sikker at håndtere med gaffeltruck.
Emballagen skal kunne genanvendes og ekstra pakkemateriale medsendes.
Ved håndtering uden truck gælder en maks. vægt på 12 kg pr. kasse.
Hulstørrelser ved forberedelse af emner
Hent hulstørrelser som fil - eller ring til Lars på +45 96 26 64 38. Han er klar til at hjælpe dig videre med tekniske spørgsmål.
Pakkevejledning: Sådan pakkes emner inden fremsendelse
Emner skal pakkes til sikker håndtering med gaffeltruck – helst på paller og rammer.
Emballagen skal kunne genanvendes og eventuel ekstra emballage- og pakkemateriale skal medsendes.
Vægt af emballage, der ikke kan håndteres af truck, skal begrænses til max. 12 kg.
Rekvisition/ordre skal følge alle fremsendte varer og indeholde Kundenavn og leveringsadresse, varenummer, varebetegnelse, mængde og behandling, som minimum. Brug evt. skabelon til download hér.

Book rådgivning
Udfyld formularen med en kort beskrivelse af jeres behov. Vi følger op med teknisk sparring og forslag til den bedste løsning.

