Fleksibel transport og logistik for punktlig levering
Med klare aftaler om afhentning og levering, direkte kontakt til logistikken og fleksible løsninger får du et effektivt flow, der passer ind i din produktion og hverdag.

Effektiv planlægning af transporten
Vi planlægger levering og afhentning i samme kørsel. Det giver mere effektiv håndtering af transporten, reducerer unødvendig kørsel og bidrager til en mere effektiv og økonomisk transportløsning.
Samtidig betyder faste chauffører, at vi kender jeres forhold og kan sikre en smidig levering og afhentning – hver gang. Kontakt os for oplysninger om faste ruter i dit geografiske område.

Sådan bestiller du transport
Send information om antal paller til afhentning til lagerhe@mff.dk
– enten via kunderekvisitionen eller jeres eget system.
*Af hensyn til ruteplanlægning modtages bestillinger senest kl. 14 dagen før ønsket afhentning.
Lager & Logistik
Herning
Randers
Fleksible leveringsmuligheder
Vi tilbyder fleksible leveringsløsninger tilpasset jeres behov og geografiske placering. Vores faste ruter dækker Jylland og Fyn med regelmæssige leveringer.
Ved behov kan vi arrangere specialkørsler, hastelevering og leverancer til øvrige dele af Danmark og europæiske destinationer. Disse håndteres via eksterne transportpartnere og aftales i forhold til opgave og omfang.
Transport og logistik i vores miljøindsats
Transport er en væsentlig del af vores samlede CO₂-udledning. Især dieselforbruget fra egne lastbiler bidrager til vores udledninger i scope 1 og 2.
Vi arbejder derfor løbende med at reducere vores klimaaftryk gennem optimering af ruter, ressourceforbrug og investering i nyere køretøjer. Blandt andet har vi investeret i lastbiler med Euro 6-motor, som allerede har bidraget til et lavere dieselforbrug.
I vores ESG-rapport kan I se konkrete data for både egne køretøjer og transport i værdikæden.


